Sukkerafhængighed er styret af kredsløb i hjernen, som er uafhængig af vore øvrige madbehov og kan derfor behandles separat.

Sukker-afhængighed er en nedarvet mekanisme

Overspisning og sukkertrang styres af signaler i din hjerne, der er nedarvede og som aktiveres af for lang tids overspisning og sukkerforbrug.

 

Det tyder nye undersøgelser offentliggjort i tidsskriftet Cell, hvor forskere fra bl.a. Massachusetts Institute of Technology har brugt en ny teknik med aktivering af lysfølsomme proteiner til at afsløre signalerne.

Overspisning og sukkerafhængighed er i de sidste årtier udviklet sig til et epidemisk omfang, men mulige behandlinger risikerer at skade den normale spiseadfærd, der er afgørende for overlevelse.

En ny undersøgelse afslører et kredsløb i hjernen, der specifikt styrer sukkerafhængighed hos mus. Kredsløbet synes til gengæld ikke at være involveret i øvrige spisevaner, der har betydning for vores behov for næringsstoffer.

"Selvom fedme og type 2 diabetes er store problemer i vores samfund kan mange behandlinger ikke tackle den primære årsag; de usunde spisevaner," siger undersøgelsens seniorforfatter Kay Tye fra MIT. 

"Vores resultater er spændende, fordi de rejser den mulighed, at vi kan udvikle en behandling, der selektivt dæmper overspisning uden at ændre de sunde spisevaner."

Overspisning er en form for belønningsadfærd, der ligner stofmisbrug. Men den største forskel mellem de to typer adfærd er, at mad er nødvendigt for overlevelse, hvilket understreger behovet for at udforske de af hjernens kredsløb, der er involveret i overspisning og normale spisevaner for at udvikle sikre og effektive behandlinger. 

Tye og hendes team har mistanke om, at et kredsløb fra den laterale hypothalamus til den ventrale tegmentalområde kan spille en vigtig rolle for overspisning fordi disse hjerneområder tidligere har vist sig at være impliceret i belønnings-relateret adfærd, som at spise, seksuel aktivitet og stofmisbrug.

Forskellige kredsløb

Da de testede denne tese ved at aktivere dette kredsløb fik de velnærede mus til at bruge mere tid på at spise og på at stikke snuden ind i en port, hvor de fik en sukkerbelønning - selv når de skulle krydse en platform som gav dem stød i poterne for at få deres belønning. 

Derimod medførte en deaktivering af kredsløbet en reducering af sukkertrangen, men uden at musene mistede trangen til at spise nødvendig mad, hvilket tyder på, at forskellige neurale kredsløb kontrollerer madbehovet hos sultne dyr.

Ifølge Tye, giver det mening, at hjernens kredsløb har udviklet sig til at grovæde sukkerholdige fødevarer, når de værdifulde energikilder forbigående bliver tilgængelige på visse årstider.

"Men i vores moderne samfund er der ingen mangel på velsmagende fødevarer og mad med et højt sukkerindhold eller højt fedtindhold er ofte endnu nemmere at få fat i end friske råvarer eller proteiner," siger Tye.

"Vi er endnu ikke tilpasset en verden, hvor der er en overflod af sukker, så disse kredsløb, der får os til at proppe os med slik er endt med at skabe et nyt sundhedsproblem," pointerer Tye, der mener at opdagelsen af kredsløbet, der øger vores sukkertrang kan bane vej for udvikling af medicin til effektivt at behandle dette udbredte problem.

 

Tags: overspisning, sukker, hypothalamus

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?