Risikoen for at blive ramt af kræft er 40 procent højere for overvægtige.Risikoen for at blive ramt af kræft er 40 procent højere for overvægtige.

Så meget øger overvægt risikoen for livmoderkræft

Overvægtige kvinder har mere end dobbelt så stor risiko for at blive ramt af livmoderkræft og kræft i spiserøret.

 

Risikoen for at blive ramt af kræft er generelt 40 procent højere for kvinder med et BMI over 30 end for normalvægtige kvinder.

Det viser nye analyser fra det britiske svar på Kræftens Bekæmpelse, Cancer Research UK, hvor statistikere har forsøgt at udregne, hvordan fedme påvirker en persons risiko for i løbet af livet, at udvikle en af ​​syv kræftformer der tidligere har været forbundet med vægt: brystkræft efter overgangsalderen, tarm-, bugspytkirtel-, spiserørs-, livmoder-, nyre- og galdeblærekræft.

Statistikkernes analyse viste at 274 ud af 1.000 overvægtige kvinder ville få kræft i løbet af deres liv, mens kun 194 ud af 1.000 normalvægtige kvinder ville blive ramt. Det vil sige at overvægtige har en 41 procent højere risiko for at blive ramt af kræft gennem livet.

For de syv specifikke kræftformer var der dog store forskelle i den øgede risiko.

I forhold til normalvægtige har overvægtige kvinder en øget risiko for

  • brystkræft (postmenopausal) på 25 procent
  • bugspytkirtelkræft på 31 procent
  • tarmkræft på 32 procent
  • nyrekræft på 78 procent
  • galdeblærekræft på 100 procent
  • livmoderkræft (endometrium) på 131 procent
  • spiserørskræft på 133 procent

Analysen føjer sig til tidligere undersøgelser, der viser samme tendens. I 2014 viste en undersøgelse fra National Institute for Health Research i Storbritannien at kræftrisikoen for 17 kræftsygdomme var relateret til vægt.

Forskerne konstaterede i deres undersøgelse at risikoen for livmoderkræft steg med 62 procent for hver gang BMI-tallet steg med 5. Fra for eksempel 25 til 30. 

"Vi ved, at vores kræftrisiko afhænger af en kombination af vores gener, vores miljø og andre aspekter af vores liv, hvoraf vi kan kontrollere mange. At hjælpe folk til at forstå, hvordan de kan reducere deres risiko for at udvikle kræft i første omgang er derfor fortsat afgørende for at tackle sygdommen," siger dr. Julie Sharp, leder af informationsafdelingen på Cancer Research UK.

"Livsstilsændringer som rygestop, at tabe sig, spise en sund kost og skære ned på alkohol giver os alle er store muligheder for personligt at reducere vores kræftrisiko. Disse ændringer er ikke en garanti mod kræft, men det øger odds i vores favør," siger hun.

Selv om analysen er udført for at vurdere overvægtige kvinders kræftrisiko, og at kræftrisikoen er større for overvægtige kvinder, så har overvægtige mænd også en forøget kræftrisiko.

Ifølge statistikkerne er 7 procent af kræfttilfælde hos kvinder i Storbritannien hvert år forbundet med kropsvægt, mens tallet for mænd kun er fire procent.

 

Tags: livmoderkræft, tarmkræft, brystkræft, spiserørskræft

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?