Tidlig penicillin øger fedmerisiko

Jo tidligere i livet vi får antibiotika, des større er risikoen for at vi bliver overvægtige fordi penicillin ser ud til at ændre vores tarmflora.

Formålet med antibiotika er jo at dræbe uønskede bakterier, der har inficeret vore kroppe, men en ny undersøgelse tyder på at den også dræber gavnlige baktier i vore tarme.

I de sidste år har variationen af vores tarmbakterier vist sig at have stor betydning for både vores stofskifte, spisevaner og humør.

Forskerne er derfor mere og mere overbevist om at forskelle i vor tarmflora kan være årsag til adskillige både psykologiske og fysiske sygdomme og problemer.

En ny undersøgelse tyder på, at antibiotika tidligt i livet kan føre til varige ændringer i tarmen, hvilket øger risikoen for fedme og metaboliske abnormaliteter senere i livet. 

Tidligere forskning har forbundet tidlig brug af ​​antibiotika med et antal medicinske tilstande. Sidste år hævdede en undersøgelse, at brugen af ​​antibiotika inden for det første leveår øgede risikoen for eksem med 40 procent, mens en nyere undersøgelse tyder på at brug af antibiotika kan øge risikoen for at spædbørn får astma senere i livet.

Begge undersøgelserne hævder at antibiotika forstyrrer de gavnlige tarmbakterier og gør spædbørn mere udsatte.

Og i en ny undersøgelse har forskere fra NYU Langone Medical Center i New York, NY, en lignende teori. De fandt, at mus, der fik antibiotika tidligt i livet havde ændret tarmbakterier, som omprogrammerede deres stofskifte og gjort dem mere tilbøjelige til at tage på i vægt.

Resultaterne er baseret på flere museforsøg over en fem-årig periode, hvor forskerne testede musenes reaktion på forskellige doser penicillin i sammenhæng med forskellige typer kost.

I et eksperiment testede holdet lave doser af penicillin på tre grupper af mus. Den første gruppe blev udsat for antibiotika i livmoderen i løbet af den sidste uge af graviditeten og fortsatte med antibiotika i hele deres levetid. Den anden gruppe blev først eksponeret for penicillin ved fravænning og fortsatte på det resten af livet, mens den tredje gruppe ingen antibiotika fik.   

Forskerne konstaterede, at begge grupper, der fik penicillin fik en øget fedtmasse. Men den ekstra kropsfedt var højere blandt de mus, der allerede fik penicillin i livmoderen.

"Det viste, at mus er mere metabolisk sårbare, hvis de får antibiotika tidligt i livet," siger dr. Laura M. Cox, der er chefforsker  på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Cell. 

Endvidere viste det sig at, når musene blev fodret med en kost med et højt fedtindhold, blev de mus, der fik antibiotika federe end de mus, der ikke fik penicillin. 

"Da vi satte mus på en kost med et højt kalorieindhold blev de fede. Da vi gav mus antibiotika blev de fede. Men da vi satte dem på både antibiotika og en fedtrig kost blev de meget, meget fede," understreger en an den af undersøgelsens forskere dr. Martin Blaser, der er professor i mikrobiologi ved NYU Langone Medical Center.

Tre gange så fede

Voksne hunmus har normalt 3 g fedt. Musene, der blev fodret med et højt fedtindhold alene havde 5 g fedt. Men musene, der fik en kost med et højt fedtindhold i kombination med antibiotika havde 10 g fedt, svarende til en tredjedel af deres kropsvægt. 

Ud over denne vægtforøgelse, havde disse mus også høje niveauer af fastende insulin og genændringer i forbindelse med leverregenerering og afgiftning. Disse virkninger ses normalt kun hos overvægtige patienter med stofskiftesygdomme. 

Forskerne siger, at disse resultater bekræfter resultaterne af en undersøgelse, de gennemførte i 2012, som fandt, at mus, der fik lave doser af antibiotika hele livet havde 10-15 procent mere kropsfedt og en ændret metabolisme i deres lever, sammenlignet med mus, der ingen antibiotika fik. 

Spørgsmålet er om disse effekter er forårsaget af antibiotikaen i sig selv eller om det skyldes ændringer af tarmbakterierne. 

Forskerne tog derfor tarmbakterier fra mus, der havde været udsat for penicillin og overførte dem til tarmene hos 3 uger gamle mus (svarende til fravænningsalderen hos spædbørn), der var blevet specielt avlet til at være bakteriefri. 

En anden gruppe lignende mus modtog som kontrol bakterier fra mus, der ikke var blevet behandlet med penicillin. 

Forskerne konstaterede derefter, at mus, der fik bakterier fra penicillin-behandlede mus blev tykkere end dem, der modtog bakterier fra ubehandlede mus, hvilket indikerer, at øget fedtmasse er et resultat af ændrede tarmbakterier snarere end antibiotikaen selv. 

Forskerne siger dog, at i modsætning til tidligere studier, der har undersøgt sammenhængen mellem antibiotika og tarmbakterier, afslørede deres forskning, at penicillin ikke reducerede mængden af ​​bakterier i tarmen. 

Til gengæld viste det sig, at antibiotikummet dræbte fire bakteriestammer, der er vigtige for tarmfloraen tidligt i livet: Lactobacillus, Allobaculum, Kandidat Arthromitus og et medlem af Rikenellaceae familien, der i øjeblikket er unavngivne. 

"Vi er begejstrede for disse resultater, fordi vi ikke blot ønsker at forstå, hvorfor fedme opstår, men også ønsker finde løsninger. Resultaterne viser at der er fire nye muligheder for at behandle personer med probiotika efter at folk har fået antibiotika," siger dr. Cox.