Ved at tilføre en appetithæmmende bakterie til tarmfloraen er det lykkedes forskere at få mus til at spise mindre. Ved at tilføre en appetithæmmende bakterie til tarmfloraen er det lykkedes forskere at få mus til at spise mindre.

Forskere udvikler slankende tarmbakterie

Istedet for slankepiller kan et årligt tilskud med slankebakterier blive en effektiv måde, at sikre et vægttab.

 

Det er i hvert fald lykkedes forskere fra Vanderbilt University i Nashville, Tennessee, at påvirke mus til at spise markant mindre ved at give dem bakterier gennem drikkevandet.

Metoden er udviklet på baggrund af flere og flere undersøgelser, der viser at vor tarmflora er afgørende for stort set hele vort helbred og at de trillioner af bakterier også påvirker vor hjernes reaktioner.

De amerikanske forskere har programmeret bakterier til at producere et molekyle, der gennem det normale stofskifte, bliver til et sult-undertrykkende fedtstof. 

Mus, der drak vand med de programmerede bakterier, spiste mindre, havde lavere kropsfedt og undgik diabetes - også selv om de blev fodret med en fedtrig kost.

En af fordelene ved medicin baseret på bakterier er, at man ikke behøver at tage piller dagligt. Chefforskeren bag forsøget, Sean Davies,har som mål, at producere bakterier, der lever i tarmen i seks måneder eller et år. 

Almindelige slankepiller kræver at man tager dem dagligt, hvilket betyder at mange glemmer medicinen, der herhjemme i øvrigt kun udstedes til meget fede mennesker.

"Så der er brug for metoder, der leverer stoffet uden at patienten skal huske at tage deres piller," siger Davies.

Davies har i det vellykkede forsøg brugt N-acyl-phosphatidylethanolaminer (NAPE), som produceres i tyndtarmen efter et måltid og hurtigt omdannes til N-acyl-ethanolamin (NAE), der er effektive appetithæmmende fedtmolekyler. Forskerne ændrede gener hos en stamme af probiotiske bakterier, så de ville producere NAPE. Derefter tilsatte de bakterierne til drikkevandet, som de gav til mus, der blev fodret med en fedtrig kost.

Sammenlignet med mus, der fik almindeligt vand eller vand med ikke-programmerede bakterier, tog musene, der fik NAPE i drikkevandet 15 procent mindre på i løbet af den otte uger lange behandling. Desuden var deres lever og glukose stofskifte bedre end hos kontrolgrupperne. Og de forblev slankere i op til 12 uger efter behandlingen sluttede.

I yderligere eksperimenter konstaterede forskerne, at mus, der manglede enzymet, til at udvikle NAE fra NAPE ikke blev hjulpet af de programmerede bakterier; men dette kan overvindes ved i stedet, at give musene NAE-producerende bakterier.

"Det tyder på, at det kunne være bedst at bruge NAE-producerende bakterier i eventuelle kliniske forsøg," siger Davies, især hvis nogle mennesker mangler det enzym, der omdanner NAPE til NAE.

Den største hindring for at starte menneskelige forsøg er den potentielle risiko for, at en behandlet person kunne overføre bakterierne til andre ved fækal eksponering.

"Vi ønsker ikke, at folk bliver behandlet uden deres viden," siger Davies.

"Især fordi man kunne forestille sig, at der kan være nogle individer, eksempel meget unge eller gamle eller med specifikke sygdomme, som kan tage skade af at blive udsat for appetit-undertrykkende bakterier. Så vi arbejder også på en genetisk ændring af bakterierne for at reducere for at de bliver overført fra person til person."

 

 

Tags: appetit, tarmbakterier

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?