7 spørgsmål til din læge før slankekuren

Din læge kan være en rigtig god sparringspartner, hvis du vil tabe dig, men hvis I ikkehar  talt om din vægt før, og så er det vigtigt, at du bringer emnet op – og at du indleder snakken på den rigtige måde.

Vær opmærksom på at læger ikke er diætister eller nødvendigvis er opdaterede på den sidste viden om slankekure eller om helbredseffekter ved forskellige kure.

Forskellige kure påvirker kroppen forskelligt, og det kan kræve noget tid at læse op på, så der kan være god grund til at tale med din læge om din kur over flere omgange.

Også fordi de færreste læger beregner meget mere end et kvarters tid til hver patient ved hver konsultation.

Brug f.eks. disse spørgsmål til at indlede en god dialog om, hvordan du bedst kommer af med de overflødige kilo:

1. Hvor lang tid skal det tage mig at nå mit mål?

De fleste eksperter råder til at man taber sig et halvt til et helt kilo om ugen.

”Virkeligt hurtigt vægttab er normalt vand og muskler og ikke så meget fedt,” siger Melina Jampolis, doktor og ernæringsspecialist i Valley Village, Californien.

Men hun synes dog, det er ok at tabe helt op til to kilo om ugen i de første få uger, især hvis man har en overvægt på mere end 15 kilo.

2. Hvad bør være mit mål? Hvor ligger min idealvægt?

Vi er alle forskellige. Og der findes ikke en fælles idealvægt.

”Ingen kan give det præcise svar, så det er noget man skal få på plads sammen med ens læge,” siger Richard Weil, der er direktør i New York Obesity Nutrition Research Center.

Mange læger vil bare bruge BMI-tallene som retningslinje. Det er en måde ud fra din vægt og højde at regne ud, om du er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Men vi er altså alle forskellige.

”Hvis du er midaldrende og har været overvægtig i lang tid, og din læge siger, du bør have den vægt, du havde, da du gik i gymnasiet, så er det nok ikke realistisk,” siger Weil. 

Arbejd sammen med din læge om at finde et realistisk mål. Undersøgelser viser faktisk, at det kan være usundt at slanke sig efter at du er blevet over 50-55 år.

3. Hvordan vil det påvirke mit helbred at jeg taber mig?

Vi ved, at det er sundt for os at tabe os, men det står måske ikke helt klart hvad de helbredsmæssige fordele er.

Bed din læge om at være konkret. 

”Hvis du får at vide, at ved at tabe sig fem til 10 procent af din kropsvægt f.eks. vil kunne gøre dig i stand til at droppe din blodtryksmedicin, er det stærkt motiverende,” siger Jampolis.

Det er også afgørende at få talt om hvilken slankekur, der passer bedst til dit helbred. har du tendens til diabetes, er det måske smart med en kulhydratfattig kur, mens det måske ikke er smart med en high-fat kur hvis du har et meget højt kolesterol-tal.

4. Hvem kan ellers hjælpe mig?

”Jeg bliver skeptisk, når lægen vil håndtere vægttab helt alene,” siger Richard Weil. Mange praktiserende læger har ikke tiden eller den nødvendige viden til at give tilstrækkelig vejledning.

Bed om at få en henvisning til en diætist, som kan hjælpe med at lave en fornuftig kostplan, som vil fungere for din livsstil, råder han.

Det vil måske også være en god ide at gå til en fysioterapeut, især hvis du har problemer som f.eks. smerter i knæet, som begrænser dine muligheder for at motionere. En fysioterapeut kan også hjælpe dig, hvis du har en kronisk sygdom som en hjertelidelse eller diabetes. At motionere er sikkert for næsten alle, og din læge kan informere dig om du skal tage nogle særlige forholdsregler.

Hvis du har følt dig særligt nede eller urolig, eller du har tendens til at spise af følelsesmæssige grunde, tal med en psykoterapeut. Din læge kan give dig en henvisning, hvis du beder om det. Læger spørger ofte ikke om ens humør med mindre man selv bringer det op, siger Jampolis.

5. Kan et helbredsproblem påvirke min vægt?

Det er muligt at f.eks. diabetes eller sygdomme i skjoldbruskirtlen betyder, at du tager på og at det er sværere at tabe sig. Nogle typer medicin har også den bivirkning.

Din læge kan tjekke det, og det er en god ide at spørge. Ikke mindst hvis din familie har en historie med den slags sygdomme eller har tendens til at bære rundt på for mange kilo.

”Hvis din læge ikke vil teste dig og bare siger, at det handler om at spise mindre og motionere mere, er det måske tidspunktet, hvor du skal overveje at skifte læge,” siger hun.

6. Er vægtøgning en bivirkning ved noget af min medicin?

Mange populære præparater har den bivirkning, at man tager på af dem. Det kan være antidepressiva, steroider og antihistaminer. Hvis du er i medicinsk behandling, som giver vægtøgning, kan din læge måske skifte dig til en anden medicin eller måske ændre dosis.

7. Kan medicin eller kosttilskud hjælpe?

Der findes desværre ikke en mirakelpille, men man kan alligevel have glæde af visse typer medicin sammen med diæt og træning.

F.eks. kan metformin hjælpe nogen med type 2-diabetes med at tabe lidt vægt. Det sker ved at forbedre blodsukkerkontrollen, siger Jampolis. Din læge vil måske også foreslå medicin, der er skabt til at øge vægttabet.

Hvis du overvejer at tage medicin eller kosttilskud for at tabe dig, bør du først tale med lægen, som vil kunne sige, om det har nogen virkning.