Den nye undersøgelse viser tilsyneladende, at fede hjertepatienter alligevel ikke har en bedre overlevelse end normalvægtige.Den nye undersøgelse viser tilsyneladende, at fede hjertepatienter alligevel ikke har en bedre overlevelse end normalvægtige.

Nej, fede lever ikke længere med hjertesygdom

Forskere mener nu at de har fundet forklaringen på fedmeparaokset, der tilsynealdende beskytter overvægtige med hjertesygdom mod tidlig død.

 

I de sidste år har flere og flere undersøgelser vist at overvægtige mennesker med hjertesygdom har en bedre overlevelseschance end slankere hjertepatienter.

Ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Obesity er det dog baseret på fejlagtige undersøgelsesmetoder, hvor forskerne ikke har taget højde for vigtige parametre.

For hvis man også ser på patienternes tidligere vægt og rygning ser fedme ijje ud til at beskytte hjertekar-patienter mod tidlig død.

"Der er påstande om, at ... det er godt at være overvægtig, når du har hjerte-kar-sygdom, at du måske vil leve længere hvis du har fedtdepoter," fortæller Samuel Preston fra University of Pennsylvania. 

"Det er tænkeligt, at der er helbredssmæssige fordele. Men vi viser, at de overtrumfes af ulemperne ved at være overvægtige, når du tager højde for disse to faktorer."

Resultaterne er baseret på data fra mere end 30.400 deltagere, der deltog i en nayional undersøgelse om ernæring og sundhed mellem 1988 og 2011. Ved undersøgelsens start havde 3.388 hjertekarsygdomme.

Det meste forskning af denne type ser kun på vægt på tidspunktet for undersøgelsen. For eksempel tager forskerne normalt ikke hensyn til at en deltager, der i lang tid har vejet 150 kilo kort før undersøgelsens start har tabt sig 50 kilo og derfor registreres med en vægt på 100 kilo.

Men i den nye undersøgelse har forskerne valgt at inkludere patienternes vægthistorie, en vigtig nyskabelse.

"Ikke at gøre det ville svare til at klassificere en livslang ryger, der stopper dagen før undersøgelsen, som en ikke-ryger, selv om vi ved, at selv om du er holde op med at ryge har du de samme risici."

På den måde kunne forskerne skille patienter ud, der havde været næsten normalvægtige hele deres liv og dermed som udgangspunkt havde en lavere risiko for hjertekar-sygdom.

"At inddrage folks vægthistorie viser sig at have en dybtgående effekt på resultaterne, fordi det eliminerer den lavere dødelighed for dem, der er overvægtige eller fede," siger Andrew Stokes af Boston University, som har samarbejdet med Samuel Preston om undersøgelsen.

Tidligere rygere udelukket

Og ved at inddrage et nyt aspekt af rygning har forskerne fuldstændigt elimineret fedmeparadokset og tværtimod vist at fedme øger risikoen for at dø tidligere af hjertedød.

De inddrog nemlig også den viden de fleste har om at rygere er mindre tilbøjelige til at blive fede, og at overvægtige er mindre tilbøjelige til at ryge. Denne sammenhæng er meget stærkere for patienter med hjertekar-sygdomme, så forskerne udelukkede også tidligere rygere.

Og da de tog højde for begge disse faktorer forsvandt fedmeparadokset ikke bare, nej fede hjertepatienter viste sig ligefrem at have en betydeligt højere dødelighed.

Forskerne håber nu at forvirringen over fedmeparadokset kan elimineres.

"Der er al mulig grund til at forestille sig, at sundhedspersonale har været forvirret og i nogle tilfælde har troet, at det at være overvægtig eller fed er en god ting for mennesker med hjerte-kar-sygdomme, diabetes og andre tilstande, hvor et paradoks har været demonstreret. For eksempel i forhold til risikoen for slagtilfælde, nyresygdom og forhøjet blodtryk."

"Det kan have påvirket klinisk beslutningstagning, hvilket er bekymrende, da vi ikke mener, at det er korrekt," siger Stokes.

Tags: hjertesygdom, fedmeparadoks, rygning

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?