Stoffer i røde druer kan forbedre omsætningen af fedt og reducere risikoen for fedtlever.Stoffer i røde druer kan forbedre omsætningen af fedt og reducere risikoen for fedtlever. I hvert fald i muse- og laboratorieforsøg.

Fedtforbrændingen kan forbedres af stof i rødvin

Røde druer, druesaft og rødvin med måde kan hjælpe overvægtige til en bedre fedtforbrænding.

 

Det tyder i hvert fald nye forsøg på Oregon State University (OSU), hvor forskere har testet effekten af stoffer i røde druer på lever- og fedtceller. 

Forskerne udsatte cellerne for fire forskellige stoffer, der findes i Muscadine-druer, som dyrkes i det sydøstlige USA.

Et af stofferne, ellaginsyre, viste sig at være særdeles potent: Det bremsede dramatisk væksten af eksisterende fedtceller og dannelse af nye, og det boostede metabolisme af fedtsyrer i leverceller.

Stofferne skal dog ikke opfattes som en mulighed for en mirakuløs slankekur, advarer en af medforfatterne på undersøgelsen, Neil Shay, der er biokemiker og molekylærbiolog ved College of Agricultural Sciences på OSU. 

"Vi fandt som ventet ikke, at disse forbindelser ville forbedre kropsvægten," siger han og forklarer at stofferne til gengæld kan forbedre leverfunktion hos overvægtige mennesker ved at øge forbrændingen af fedt, især i leveren.

"Hvis vi kan udvikle en diæt, der kan reducere den skadelige ophobning af fedt i leveren ved hjælp af almindelige fødevarer som druer er det en god nyhed."

Undersøgelsen, som Shay udført med kolleger på University of Florida og University of Nebraska, supplerer tidligere undersøgelser med mus, han har udført i laboratoriet på OSU. I et forsøg fra 2013 supplerede han overvægtige mus kost med udtræk af Pinot Noir druer høstet fra Corvallis-områdets vinmarker.

Binder sig til proteiner

Nogle af musene blev fodret med et normalt musefoder indeholdende 10 procent fedt. Resten blev fodret med en diæt på 60 procent fedt - som hos mennesker ville medføre kraftig vægtforøgelse.

"Vores mus kan lide sådan en fedtrig kost og de overspiser det på en måde, der minder om en stillesiddende person, der spiser for mange snacks og ikke får nok motion."

Nogle af musene fik dertil drue-ekstrakt, der svarer til halvanden kopper røde druer om dagen for et mennesker. 

"Det er rimelige mængder, som gør vores resultater anvendelige i forhold til den menneskelige kost."

black whitefont font64
Fedt | jun 27, 2014

Sov koldt og tab dig

I løbet af det 10-ugers lange forsøg, udviklede musene på den fedtrige kost fedtlever og diabetes symptomer. 

"De samme metaboliske konsekvenser, vi ser hos mange overvægtige, stillesiddende mennesker," siger Shay.

Men de fede mus, der fik drue-ekstrakter udviklede mindre fedt i deres lever, og de havde lavere blodsukker, end dem, der alene fortærede en fedtrig kost. Ellaginsyre viste sig at være særligt potent i dette forsøg og sænkede de fede mus blodsukker til et niveau på linje med musene på den almindelig kost.

Da Shay og hans kolleger analyserede væv hos de fede mus, der spiste drueekstrakt, bemærkede de højere aktivitetsniveauer af PPAR-alfa og PPAR-gamma, to proteiner i celler, der omsætter fedt og sukker.

Shay antager, at ellaginsyren og andre stoffer binder sig til de to proteiners nukleare hormonreceptorer, og får dem til at tænde de gener, der udløser forbrændingen af fedt og glukose. Almindeligt ordineret medicin til at sænke blodsukkeret og triglycerider fungerer på denne måde, siger Shay, der håber at hans forskning kan få folk til at handle ind med tanke på hans resultater, som netop er offentliggjort i Journal of Nutritional Biochemistry.

"Hvis du er på indkøb, og hvis du ved at en bestemt slags frugt er godt for en helbredsproblem, du lider af, ville du så ikke købe denne frugt?"

 

Tags: fedtlever, fedtceller, forbrænding, rødvin, vindruer, ellagsyre

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?