Overvægtige får andre til at spise usundt
Har du prøvet at tage mere fra frokost-buffeten end du faktisk kunne spise, så kan det skyldes at dine kolleger eller venner spiser for meget.
Vi lader os nemlig påvirke af de nærmeste personer fylder på tallerkenen, især hvis de er overvægtige. Det viser flere forsøg på madforskningsuniverstitet Cornell, hvor forskere fik en skuespiller iført en såkaldt fat suit (fedmedragt) til at stille sig forrest i køen ved en universitetskantine og dermed sætte standarden for hvor meget de næste hældte op.
Studiet undersøgte effekten af hvordan overvægtige påvirkede valget af sunde og usunde fødevarer og konstaterede, at man er mere tilbøjelig til at spise mere usunde fødevarer og mindre sunde fødevarer, når man spiser sammen med eller i nærheden af nogen, der er overvægtige.
Disse resultater understøtter en teori om, at når du spiser sammen med eller i nærheden af en overvægtig person kan du være mindre tilbøjelig til at overholde din egen diæt eller spisevaner.
"Dette resultat understreger betydningen af at have bestemt sig for et måltid før man går på restaurant," siger Mitsuru Shimizu, der er lektor i psykologi på Southern Illinois University Edwardsville og hovedforfatter på undersøgelsen, som er offentliggjort i tidsskriftet Appetite.
"Hvis du går ind i restauranten og ved hvad du vil bestille er du mindre tilbøjelig til at blive negativt påvirket af alle de ting, der får dig til at spise mere."
Forskerne rekrutterede 82 universitetsstuderende til at spise en spaghetti og salat frokost. De hyrede også en skuespiller til at bære en fedmedragt der gjorde hende 25 kilo tykkere at se på. Hver af de 82 deltagere blev tilfældigt udvalgt til et af fire scenarier: I de første to scenarier fyldte skuespillerinden sin tallerken med sund mad (mere salat og mindre pasta) både med og uden fedmedragten. I de sidste to scenarier fyldte hun tallerkenen med usund mad (mere pasta og mindre salat) både med og uden fedmedragten.
Påvirkede madvalget negativt
Deltagerne i hvert scenarie så først skuespillerinden fylde tallerkenen før de selv hældte pasta og salat op på deres egen tallerken. Forskerne konstaterede, at når skuespillerinden bar dragten hældte og spiste de andre deltagere 31,6 procent mere pasta op, uanset om hun faktisk valgte mest pasta eller mest salat. Da hun var iført fedmedragten og valgte mest salat medførte det at forsøgets deltagere spiste 43,5 procent mindre salat.
Tilsyneladende medførte den overvægtiges tilstedeværelse kun at deltagerne spiste mere usundt - ikke at de valgte mere sundt.
Resultater viser, at folk kan komme til at spise større portioner med usunde fødevarer og mindre sunde fødevarer, når de spiser med en overvægtig person, fordi de er mindre i harmoni med deres egne sundhedsmæssige mål. Heldigvis er dette fænomen let at undgå ved, at vurdere hvor sulten du er og bestemme dig for et måltid på forhånd inden du går ind på restauranten.
"Tjek menuen på forhånd og vælg et måltid, der passer til din diæt. Eller, hvis du står over for en buffet, så bestem dig til at vælge små portioner af de sunde fødevarer, så dem omkring dig får mindre indflydelse på, hvad du spiser," siger Brian Wansink, der er direktør for Cornell University Food and Brand Lab.
Hvad mener du? Del din mening herunder!
Tags: overvægt, spisevaner, restaurantmad, buffet