Har du svært ved at slippe af med kiloene, så skyldes det at du bekæmper din hjernes opfattelse af hvad din idealvægt er.

Derfor er det så svært at smide overflødige kilo

Når du først er blevet overvægtig, så indstiller receptorer i din hjerne sig på din nye vægt som om det er din idealvægt.

 

Det viser et nyt amerikansk/italiensk forsøg med mus, hvor hjerneforskere har identificeret en cellulær ændring i hjernen, der ledsager fedme.

Resultaterne kan forklare hvorfor det er så svært at smide de ekstra kilo, når du først har taget dem på. Og jo længere tid du har været overvægtig, jo sværere bliver det.

Forsøget, der blev offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences i denne uge, har afsløret en kontakt i neuroner i hjernens hypothalamus. Kontakten påvirker en receptor, der udløser eller hæmmer frigivelsen af orexin A, som er et peptid, der stimulerer appetitten.

Hos normalvægtige mus, bremser aktiveringen af denne receptor frigivelsen af orexin A. Hos fede mus tværtimod, stimulerer aktivering af denne receptor frigivelsen af orexin A.

"Det slående resultat er, at der sker en massiv omlægning af receptorer fra en funktion til en anden," siger Ken Mackie, professor ved Institut for Psychologica and Brain Sciences ved Indiana University Bloomington.

"Identifikationen af denne mekanisme giver nye muligheder for at udvikle midler, der kan påvirke fedme."

Helt ny tanke

Afsløringen af denne mekanisme er resultatet af et samarbejde med forskere fra det Biomolekylære kemiske institut i Pozzuoli i Italen om at undersøge det endocannabinoide system. Det er et system, som er sammensat af receptorer og signalstoffer, der forekommer naturligt i hjernen og har ligheder med de aktive ingredienser i cannabis, eller marihuana.

Dette neurokemiske system er involveret i en række fysiologiske processer, herunder appetit, smerter, humør, stress reaktioner og hukommelse.

Vores appetit styres delvist af hypothalamus, en del af hjernen, der regulerer mange væsentlige adfærdsmønstre. Vores madvaner er reguleret af flere neurokemiske systemer, herunder det endocannabinoide system, der repræsenterer, hvad Mackie beskriver som en "balance af et meget fint net af regulatoriske netværk."

Det er en helt ny tanke, at dette netværk nulstilles når man bliver fed, så appetitten matcher den nuværende vægt istedet for en persons idealvægt.

Det er formentlig derfor at en overvægtig person, der taber sig, finder det svært at holde vægten nede. Hjernen signalerer, at man skal spise mere for at vende tilbage til den tungere vægt, som den betragter som idealvægten.

Forskerne gennemførte flere eksperimenter med mus for at forstå, hvordan denne ændring finder sted. De afdækkede at leptin, der er et centralt hormon lavet af fedtceller, som påvirker stofskiftet, sult og fødeindtagelse. Fedme får leptin niveauet til blive kronisk højt, hvilket gør hjerneceller mindre følsomme, hvilket igen tænder den molekylære kontakt, der fører til overproduktion af orexin A.

Tags: appetit, hypothalamus, hjernen, idealvægt

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?