Den overvægtige søster er sandsynligvis førstefødt.Den overvægtige søster er sandsynligvis førstefødt.

Førstefødte kvinder bliver oftere overvægtige

Førstefødte kvinder bliver oftere overvægtige eller ligefrem fede som voksne end deres søstre.

 

Det viser en ny undersøgelse, hvor forskere fra Uppsala Universitet har gennemgået gamle registre for at finde ud af hvordan fødselsrækkefølgen påvirker voksnes vægtudvikling.

Tidligere undersøgelser har vist at førstefødte mænd har en højere risiko for at være overvægtige eller fede, så forskerne ønskede naturligt at finde ud af om det samme gjaldt for kvinder.

Og tilsyneladende er situationen den samme for kvinder, hvilket får forskerne til at spekulerer på om den nuværende fedmeepidemi kan skyldes, at færre og færre mennesker får mange børn.

Resultaterne bygger på data fra det svenske Fødselsregister, som blev startet i 1973, og som indeholder oplysninger tilbage om stort set alle fødsler i Sverige siden.

De fokuserede på tidsperioden 1991-2009 for kvinder, der var mindst 18 år gamle på tidspunktet for deres første graviditet, og som var blevet født af en mor, som ligeledes var mindst 18 år gammel på det tidspunkt. Tvillinger blev ikke inkluderet i undersøgelsen.

I alt inkluderede forskerne 13.406 søssterpars (lige under 29.000 deltagere i alt) fuldstændige data, hvilket indebar oplysninger om vægt og højde,  information om helbred, livsstil og familiens historie. 

Ved fødslen viste førstefødte piger sig at veje en smule mindre end deres søstre, men da de som voksne selv var blevet gravide var deres BMI en smule (2,4 procent) mere end deres søstre.

De var også 29 procent mere tilbøjelige til at være overvægtige, og 40% mere tilbøjelige til at være overvægtige i forhold til deres næst fødte søster. Og de var også en smule højere (1,2 mm).

Antallet af børn i en familie var ikke forbundet med BMI eller risiko for at blive overvægtig, men næstfødte søstre var oftere lavere og havde dårlige chancer for at være høj.

Denne forskel på førstefødte og de næstfødte kan skyldes at familien har flest ressourcer til det første barn, men at der ikke er lige så meget mad eller sund mad til de næstfødte.

Flere undersøgelser tyder dog på, at førstefødte har større risiko for helbredsproblemer som diabetes og forhøjet blodtryk senere i livet end deres søskende, selv om det ikke står ganske klart hvorfor, påpeger forskerne i deres undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of Epidemiology & Community Health.

Tags: familie

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?