Solbær og andre C-vitamin-rige fødevarer kan reducere indsnævringen af dine små blodkar og dermed forbedre blodtrykket.Solbær og andre C-vitamin-rige fødevarer kan reducere indsnævringen af dine små blodkar og dermed forbedre blodtrykket.

C-vitamin beskytter fede mod blodkarsforsnævring

Spiser du tilstrækkelige mængder solbær, røde peberfrugter eller andre C-vitamin-rige frugter og grøntsager kan du styrke dine blodkar lige så meget som ved motion.

 

En ny undersøgelse fra University of Colorado, Boulder tyder på, at C-vitamin dagligt kan have de samme positive effekter på hjertekar-systemet som regelmæssig motion hos overvægtige og fede.

Blodkarrene i overvægtige og fede voksne har forhøjet aktivitet af det lille blodkars-forsnævrende protein endothelin-1 (ET-1). 

På grund af den høje ET-1-aktivitet er blodkarrene mere tilbøjelige til at snævres ind og medfører en mindre blodgennemstrømning samt stigende risiko for udvikling af hjertekarsygdom. 

Motion har vist sig at reducere ET-1-aktivitet, men mange overvægtige har svært ved at træne tilstrækkeligt.

Men den nye undersøgelser viser at tilskud med C-vitamin også kan reducere ET-1 aktiviteten. 

35 stillesiddende overvægtige eller fede voksne fik i 3 måneder enten tilskud med C-vitamin eller skulle dyrke konditionstræning.

Forskerne testede blodgennemstrømning i underarmen og reaktioner på infusion af endothelin-1 før og efter hver intervention.

Blodkarrene viste sig i begge tilfælde at snævres markant mindre ind.

Forskerne fandt, at 500 mg C-vitamin dagligt reducerede indsnævringen af blodkar pga. ET-1 lige så meget som gåture. 

C-vitamin tilskud er en effektiv strategi for reduktion af ET-1-medieret blodkarsforsnævring hos overvægtige og fede voksne, skriver forskerne.

Solbær er blandt de bedste kilder til C-vitamin. 100 gram rå solbær indeholder omkring 180 mg C-vitamin, så du skal dagligt spise op mod 300 gram solbær for at opnå en tilstrækkelig effekt.

 

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?