Cola light medfører mere mavefedt
Det er ikke alene sukkeret i colaen, der får dig til at tage på. Light sodavand får dig især til at tage på omkring maven.
Det viser en ny overraskende undersøgelse offentliggjort i Journal of American Geriatri Society, hvor forskere fra University of Texas Health Science Center på San Antonio har fulgt 749 gamle amerikanere i næsten ti år.
Resultaterne viser at jo oftere deltagerne drak light sodavand, des mere fedt havde de af det farlige mavefedt, der øger risikoen for metabolisk syndrom og hjertekar-sygdomme.
Metabolisk syndrom, der er en kombination af risikofaktorer, som kan føre til forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesygdom og slagtilfælde, er et af resultaterne af fedmeepidemien i den vestlige verden.
I et forsøg på at bekæmpe fedme forsøger mange voksne, at reducere sukkerindtaget ved at ty til kunstige sødemidler, som aspartam, saccharin, eller sucralose. Tidligere forskning har vist en sammenhæng mellem light sodavand og hjertekar eller stofskiftesygdomme, men de har fokuseret på midaldrende og yngre voksne.
Fire gange mere mavefedt
"Vores undersøgelse har til formål at udfylde aldersgabet ved at udforske de sundhedsskadelige virkninger af light sodavand hos personer over 65 år," forklarer undersøgelsens hovedforfatter Sharon Fowler.
Undersøgelsen er baseret på 749 mexicanske- og europæisk-amerikanere, der var over 65 år ved starten mellem 1992-1996. Deres forbrug af light sodavand, taljemål, højde og vægt blev målt ved undersøgelsens start og ved tre opfølgninger indtil 2004.
Resultaterne tyder på, at stigningen i taljemål blandt de deltagere, der drak light sodavand var fire gange så højt som for deltagere, der ikke drak light sodavand.
Efter justering for flere mulige risikofaktorer, viste taljemål sig ved hver af de tre efterfølgende nye målinger, at være steget i gennemsnit 0,77 cm for ikke-brugere og 3.04 cm for daglige brugere. Dette svarer til at taljemålet var steget 2 cm for ikke-brugere og 8 cm for daglige brugere ved den sidste opfølgningsperiode 9,4 år efter starten.
"Undersøgelsen viser, at light sodavand er forbundet med stigninger i abdominal fedme, som kan øge kardiometaboliske risiko hos ældre," siger Fowler, der anbefaler ældre personer, især med forhøjet hjertekar- eller diabetesrisiko, bør forsøge at begrænse deres forbrug af kunstigt sødede drikkevarer.
I 2014 antydede en undersøgelse at sødemidler kan fremskynde udviklingen af glukose intolerance, overvægt og diabetes, og de gør det på en overraskende måde: ved at ændre sammensætningen og funktionen af tarmfloraen - de milliarder af bakterier, der holder styr på vor mavetarm-system.
Tags: mavefedt, sødemidler, cola, light