Mangel på D-vitamin i hjernen øger fedmerisiko

D-vitamin påvirker mekanismer i hjernen, der sikrer en lavere vægt og bedre blodsukkerkontrol.

Mangel på D-vitamin er af uransagelige grunde forbundet med fedme og diabetes 2 uden at forskningen hidtil har kunnet forklare præcist hvorfor.

Men en ny undersøgelse Baylor College of Medicine i Houston tyder på at forklaringen skal findes i hjernen.

"Vitamin D-mangel forekommer ofte i fede mennesker og hos patienter med type 2-diabetes, men ingen forstår, hvis det bidrager til disse sygdomme," siger Stephanie Sisley, MD, undersøgelsens ledende forsker og en assisterende professor ved Baylor College of Medicine, Houston . 

"Vores resultater tyder på, at D-vitamin kan spille en rolle i starten af både fedme og type 2-diabetes ved at påvirke hjernen," siger dr. Stephanie Sisley, der er undersøgelsens chefforsker.

"Hjernen er hovedregulator af vægt", pointerer hun. Hjernens hypothalamus har D-vitamin-receptorer og styrer både vægt og blodsukker. 

I undersøgelsen fik rotter D-vitamin pumpet direkte til hypothalamus. Undersøgerne gav fede hanrotter en potent form af D-vitamin - kaldet 1,25-dihydroxyvitamin D3 - gennem en kanyle kirurgisk indsat ved anæstesi i hjernens tredje ventrikel. Dette snævre hulrum ligger inden i hypothalamus.

Dyrene fik intet at spise i fire timer, så forskerne kunne måle deres fastende blodsukker. Bagefter fik 12 rotter D-vitamin, mens andre 14 rotter med samme kropsvægt som den første gruppe fik et plcebomiddel. En time senere fik alle rotter lavet en glukosetolerancetest, hvor de fik en injektion af sukker i maven, efterfulgt af en ny måling af deres blodsukkerniveau. 

Forbedret gukosetolerance

I sammenligning med kontrolrotterne havde rotter, som fik D-vitamin forbedret deres glukosetolerance, altså kroppens reaktion på sukker. 

I et separat eksperiment havde D-vitamin-rotterne også stærkt forbedret insulinfølsomhed, som er kroppens evne til at reagere på glukose. Når denne følsomhed aftager kaldes det insulinresistens og det kan i sidste ende føre til for høje blodsukkerniveauer. 

To af insulins vigtigste virkninger er at fjerne glukose fra blodbanen og nedsætte produktionen af ​​glukose i leveren. I denne undersøgelse medførte D-vitamin i hjernen et fald i glukose skabt af leveren. 

I et separat eksperiment med langvarig D-vitamin-behandling, gav forskerne tre rotter D-vitamin og fire rotter placebo i fire uger. De observerede et stort fald i madindtagelse og vægt hos de rotter, der fik D-vitamin i forhold til placeborotterne. De spiste næsten tre gange mindre mad og tabt 24 procent af deres vægt på trods af at måden, de forbrændte kalorier ikke ændrede sig. Kontrolgruppen tabte ikke noget i vægt i løbet af de fire uger. 

"D-vitamin bliver aldrig en mirakelkur til vægttab, men det kan hjælpe i kombination med andre tiltag som forbedret kost og motion," siger Sisley. 

Hun understreger at det er nødvendigt med mere forskning for at afgøre, om fedme ændrer transporten af D-vitamin ind i hjernen eller den måde D-vitamin påvirker hjernen.

Kroppen udvinder selv D-vitamin i forbindelse med at solens stråler rammer huden, men kan også fåes via fødevarer som f.eks. fisk.