En kost et højt fedtindhold påvirker tilsyneladende hjernen ved at ændre mekanismer i tarmfloraen.En kost et højt fedtindhold påvirker tilsyneladende hjernen ved at ændre mekanismer i tarmfloraen.

Fedtrig mad øger risiko for psykisk sygdom

Såkaldt high fat slankekure risikerer at gøre dig depressiv, psykisk syg eller at medføre kognitive problemer.

 

Det antyder i hvert fald en ny undersøgelse fra Louisiana State University, hvor forskere i forsøg har testet hjernens reaktion på en fedtrig kost.

En fedtrig kost har længe været forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde, men der er en stigende bekymring for, at fedtet også kan øge risikoen for depression og andre psykiatriske lidelser.

I den nye undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Biological Psychiatry viser forskerne, at en fedtrig kost ændrer sammensætningen af ​​bakterier i tarmen, også kendt som tarmfloraen.

Tarmfloraen består af trillioner af bakterier, der er vigtig for normal fysiologisk funktion. Tidligere undersøgelser har vist, at ændringer i tarmfloraen kan ligge til grund for flere sygdomme, heriblandt psykiatriske lidelser.

Forskerne på Louisiana State University ønskede derfor at teste om en fedtrig diæt alene påvirker adfærd og kognition - også selv om den ikke medførte fedme.

Normalvægtige voksne mus, der havde fået en almindeligt musefoder, fik indtransplanteret tarmbakterier fra mus, der var blevet fodret med enten en fedtrig kost eller almindelig som kontrol. 

Dårlig hukommelse og nervøsitet

Derefter blev de udsat for test, der skulle vurdere ændringer i adfærd og kognition.

De normalvægtige mus, der havde fået indopereret tarmbakterier fra mus på en fedtrig kost, viste flere forstyrrelser i deres adfærd, herunder øget angst og nervøsitet, svækket hukommelse og gentagen adfærd. Desuden var der mange skadelige virkninger på kroppen, herunder øget intestinal følsomhed og markører for inflammation. Tegn på inflammation i hjernen var også tydelig og kan have bidraget til de adfærdsmæssige ændringer.

"Denne undersøgelse viser, at en fedtrig kost forringer hjernens sundhed, delvist ved at forstyrre det symbiotiske forhold mellem mennesker og mikroorganismer i tarmene," siger Dr. John Krystal, der er redaktør af Biological Psychiatry.

Faktisk beviser resultaterne, at kostændringers påvirkninger af tarmfloraen er tilstrækkelig til at ændre hjernefunktioner selv uden at man biver fed. Dette er i tråd med tidligere undersøgelser, der har vist en forbindelse mellem mange psykiatriske lidelser og gastrointestinale symptomer, uden at man dog har forstået de mekanismer, der påvirker adfærden.

 

Tags: depression, slankekure, hjernen, high fat, psykisk sygdom

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?