Jo mere du insisterer på at motionere under gravisiteten, des større er chancen for at du får smidt graviditetsvægten efter fødslen.

Sådan sikrer du at du bliver slank efter fødslen

Selvtillid i tacklingen af hverdagens fysiske aktiviteter, bl.a.  motion, siger noget om hvor meget eller lidt kvinder taber af den vægt de tog på under en graviditet.

 

Det mener James Pivarnik, der er professor i kinesiologi og epidemiologi ved Michigan State University, efter at have lavet en undersøgelse, der fulgte 56 kvinder under graviditeten og målte deres fysiske aktivitetsniveau. 

Samtidig studerede forskerne hvilke hindringer kvinderne havde i forhold til at dyrke motion og deres evne til at overvinde dem.

Seks år senere fulgte forskerholdet op på mere end halvdelen af ​​deltagerne og fandt, at de kvinder, der havde sværere ved at bryde barriererne havde beholdt mere af deres graviditetsvægt. 

De tre største hindringer for at dyrke motion var i undersøgelsen manglende tid, motivation og problemer med at få passet børn.

Forskerne håber at undersøgelsen kan hjælpe sundhedspersonale med bedre at forstå, hvilke hindringer, der er reelle og hjælpe kvinderne til at gøre op med negative selvopfattelse samtidig med at de indarbejder fysisk aktivitet i deres daglige liv.

"De kvinder, der havde svært ved at tro på, at de kunne overvinde de hindringer, som ofte opstår i dagligdagen eller bare troede, de ikke var egnede til fysisk aktivitet beholdt 5-6 flere kilo af graviditetsvægten senere," siger Pivarnik.

I modsætning hertil viste undersøgelsen, at de, der havde større selvtillid dyrkede 4-5 gange mere fysisk aktivitet under graviditeten og var næsten tre gange mere aktive seks år senere.

"Vi ved , at det er gavnligt for en kvinde at være aktiv på en eller anden måde under og efter graviditeten, så hun kan genvinde sin kondition og tabe graviditetsvægten," siger Pivarnik, der har fået undersøgelsen offentliggjort i American Journal of Lifestyle Medicine.

Men det er afgørende for aktivitetsniveauet om kvinderne selv tror at de kan overkomme daglidagens forhindringer.

 

Tags: motion, gravid, graviditetsvægt, selvtillid

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?