Derfor undgår nogle overvægtige diabetes
At være overvægtig er ikke nødvendigvis det samme som at være usund. Op mod hver fjerde overvægtig har således ikke en forøget risiko for diabetes 2.
Selvom fedme er en stor risikofaktor for diabetes, er de to betingelser ikke altid forbundet.
En undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Cell giver en mulig forklaring, der afslører, at høje niveauer af et molekyle kaldet hæm oxygenase-1 (HO-1) er forbundet med et dårligt stofskifte og en øget risiko for diabetes 2 hos overvægtige mennesker.
Desuden forbedrer hæmning af HO-1 stofskiftet hos fede mus, hvilket tyder på, at HO-1-hæmmere kan blive et middel mod stofskiftesygdomme.
"Resultaterne viser, at HO-1 faktisk er nødvendig for udvikling af stofskiftesygdom og det betyder at det er nødvendigt at revurdere talrige forskningsresultater på området," siger undersøgelsens hovedforfatter Harald Esterbauer fra det medicinske universitet i Wien.
"Undersøgelsen afslører også at HO-1 kan være en biomarkør, der afslører metabolisk sund og usund fedme og giver mulighed for personlig behanding."
De faktorer, der afgør om fedme fører til stofskifteproblemer, har været uklare, men det tyder på, at en forkert immunrespons kaldet metabolisk inflammation spiller en vigtig rolle. Men undersøgelser der har set på forholdet mellem det angiveligt anti-inflammatoriske molekyle kaldet HO-1 og stofskiftesygdom har vist modstridende resultater.
Derfor gik Esterbauer sammen med med undersøgelsens hovedforfatter J. Andrew Pospíšilík fra Max Planck Institute of Immunobiology og Epigenetik og fandt ud af at overvægtige, insulinresistente personer havde højere niveauer af HO-1 i lever- og fedtbiopsier sammenlignet med svært overvægtige metabolisk raske personer.
Da forskerne slettede HO-1-genet i immunceller kaldet makrofager, nedsatte det de molekylære tegn på betændelse i mus, hvilket tyder på, at HO-1 faktisk fremmer inflammation. Desuden medførte sletning af HO-1-genet i leveren eller makrofager hos mus fodret med en fedtrig kost til bedre leverfunktion og en øget insulinfølsomhed - et klart tegn på et forbedret stofskifte.
"Vores resultater viser, at HO-1 er blandt de stærkeste prædiktorer for et usundt stofskifte hos overvægtige mennesker, og det kunne blive værdifuldt for prognosen af stofskiftesygdomme i forbindelse med overvægt," siger Pospíšilík.
"Dette kan give læger mulighed for tidligere at bremse udviklingen af sygdommen hos overvægtige personer, der udviser tidlige tegn på diabetes 2."
Hvad mener du? Del din mening herunder!
Tags: diabetes, stofskiftet