Kostfibre udløser et molekyle, der sendes fra tarmene op til hjernen, hvor det regulerer din appetit.

Sådan styrker kostfibre din slankekur

Engelske forskere har opdaget hvordan fibre i vores kost påvirker vores hjerne og håber nu at det kan bruges mod overvægt.

 

Når du spiser kostfibre udløses nemlig et molekyle kaldet acetat i tarmene, som forskerne har opdaget bliver transporteret op til hjernen, hvor det fortæller dig, at din mave er fuld.

I en undersøgelse fra Imperial College London og Medical Research Council (MRC) har et internationalt team af forskere identificeret det appetit-regulerende molekyle, som de nu vil undersøge nærmere med henblik på at udvikle et middel mod overspisning og overvægt.

Undersøgelsen offentliggjort i Nature Communications fandt, at acetat mindsker appetitten, når den anvendes direkte i blodbanen, tyktarmen eller hjernen.

Kostfibre findes i de fleste planter og grøntsager, men næsten ikke i forarbejdede fødevarer. Når fiber er fordøjet af bakterier i vores tyktarm gærer det og frigiver store mængder acetat som et affaldsprodukt. Undersøgelsen sporede acetat vej fra tyktarmen til hjernen og identificerede nogle af de mekanismer, der gør det muligt at påvirke appetitten.

"Den gennemsnitlige kost i Europa indeholder omkring 15 g fibre om dagen," siger undersøgelsens hovedforfatter, professor Gary Frost fra Institut for Medicin ved Imperial College London.

"I stenalderen spiste vi omkring 100 gram om dagen, men nu foretrækker vi færdigretter med lavt fiberindhold fremfor grøntsager, bælgfrugter og andre kilder til fiber. Desværre har vores fordøjelsessystem endnu ikke udviklet sig til at klare sig med denne moderne kost og det medvirker til den aktuelle fedmeepidemi. Vores forskning har vist, at frigivelsen af acetat er central for, hvordan fiber undertrykker vores appetit og det kan hjælpe forskerne til at tackle overspisning."

I undersøgelsen analyserede forskerne virkningerne af en form for kostfibre kaldet inulin, som kommer fra planters rødder fra eksempelvis asparges, sukkerroer, porrer og cikorie. Forskerne påviste, at mus, der blev fodret med et højt fedtindhold tilsat inulin spiste mindre og tog mindre på i vægt end mus fodret med et højt fedtindhold kost uden inulin. Yderligere analyse viste, at musene på inulin-diæten havde et højt niveau af acetat i deres tarme.

Omfattende scanninger

Ved brug af PET-scanninger sporede forskerne acetat gennem kroppen fra tarmen til leveren og hjertet og konstaterede, at det til sidst endte i hjernens hypothalamus region, der regulerer sult-fornemmelsen.

I samarbejde med Consejo Superior de Investigaciones Científicas (CSIC) i Madrid undersøgte forskerne effekten af acetat i hypothalamus ved hjælp af en avanceret scannings-teknik kaldet High Resolution Magic Angle Spinning (HR- MAS).

"Denne teknik supplerer PET-scanningerne og giver os mulighed for at følge metabolismen af acetat i hypothalamus," siger professor Sebastian Cerdan fra CSIC.

"Ud fra disse scanninger kunne vi tydeligt se, at acetatet akkumuleres i hypothalamus efter at fiberen er blevet spaltet . Acetatet udløser derefter en række kemiske hændelser i hypothalamus, der fører til affyring af pro-opiomelanocortin (POMPC) neuroner, som er kendt for at undertrykke appetitten."

Dette er den første demonstration af, at acetat fra kostfibre kan påvirke hjernens appetitregulering. Undersøgelsen viste også, at når acetat blev injiceret i blodbanen, tyktarmen eller hjernen spiste musene mindre mad.

"Den største udfordring er at udvikle en metode, der vil levere den nødvendige mængde acetat til at undertrykke appetitten, vel at mærke i en form, der er acceptabel og sikker for mennesker. Acetat er kun aktiv i en kort tid i kroppen, så hvis vi fokuserede på et rent acetat-baseret produkt ville vi være nødt til at finde en måde at dryp-fordele den og efterligne den langsomme frigivelse i tarmen," siger professor Gary Frost.

"En anden mulighed er at fokusere på fiberen og manipulere det, så det producerer mere acetat end normalt så man kan nøjes med mindre fiber for at opnå den samme virkning."

"Det er ved at blive mere og mere klart, at samspillet mellem tarmen og hjernen spiller en central rolle i at kontrollere, hvor meget mad, vi spiser. Hvis man kan påvirke dette forhold, for eksempel ved hjælp af acetat til at undertrykke appetitten, kan det i fremtiden føre til nye, ikke-kirurgiske behandlinger for fedme," siger professor David Lomas, der er formand for MRCs Population and Systems Medicine Board.

Tags: slankekure, kostfibre, acetat

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?