Fedmeoperation medfører svagere knogler

Fedmekirurgi sætter gang i et tab af knoglemasse, der fortsætter i mindst to år og kan resultere i knoglebrud.

En ny undersøgelse viser, at patienter, der har fået gastrisk bypass, i de efterfølgende to år taber knoglemasse, selv efter at deres vægt har stabiliseret sig. 

Resultaterne er netop præsenteret på konferencen for International Society of Endocrinology and Endocrine Society 2014 i Chicago. 

"De langsigtede konsekvenser af det betydelige knogletab er uklare, men det kan øge deres risiko for knoglebrud eller ligefrem at de brække et ben," siger dr. Elaine Yu, der er undersøgelsens chefforsker og endokrinolog på Massachusetts General Hospital i Boston. 

"Derfor skal knoglerne hos patienter, der gennemgår fedmekirurgi, følges nøje efterfølgende." 

Tidligere har forskerne påvist, at patienter, der har fået gastrisk bypass, mister knoglemineraltæthed - en indikator for knogleskørhed - inden for det første år efter operationen. 

Da ​​knogletabet skete meget hurtigt, fortsatte forskerne derfor med at overvåge dem. 

Men da de mest almindelige måder at måle knogletæthed kan være forbundet med en vis unøjagtighed målte forskerne derfor også knogletæthed ved hjælp af en metode, der ofte er mere nøjagtig, en tre-dimensionel computertomografi (CT) kaldet kvantitativ CT. 

De sammenlignede knogletæthed i den nedre rygsøjle og hofterne hos 50 meget overvægtige voksne: 30, der havde fået fedmekirurgi og 20, der mistede vægt uden brug af kirurgi, men gennemsnitligt havde samme startalder, køn og body mass index. Efter operationen modtog næsten alle patienter kalcium og højdosis D-vitamin, siger Yu. 

To år senere var knogletætheden 5 til 7 procent lavere på rygsøjlen og 7 til 10 procent lavere ved hoften i den kirurgiske gruppe sammenlignet med den kirurgiske kontrolgruppe.

Hertil kommer, at de kirurgiske patienter havde betydelige og vedvarende stigninger i markører for knogleresorption, der er en proces, hvor gamle knogler nedbrydes, og som kan spille en rolle for knogletab. 

Næppe vægttabets skyld

Knogletabet hos de kirurgiske patienter skete på trods af, at de ikke tabte sig mere i det 2. år efter operationen og havde et stabilt indhold af kalcium og D-vitamin i blodet.

"Derfor er årsagen til knogletab sandsynligvis ikke relateret til vægttabet i sig selv," siger Yu. 

Heldigvis havde ingen af ​​patienterne, der var opereret, brug for behandling for knogleskørhed, pointerede Yu.

"Spørgsmålet er dog hvornår knogletabet stopper? På lang sigt kan knogletabet blive et problem i form af knoglebrud." 

Selvom overvægtige voksne har en tendens til at have højere knogletæthed end folk, der ikke er fede, har de angiveligt den samme risiko for brud på håndled og en højere risiko for brud på underbenet. Yu anbefaler derfor at patienter, der får gastrisk bypass og som har risiko for knogleskørhed, skal have testet deres knogletæthed. 

På trods af den mulige risiko for knogletab efter gastrisk bypass, understreger Yu dog at hun ikke advarer mod gastrisk bypass. 

"Denne operation er den mest effektive behandling for svær overvægt og medfører fænomenale forbedringer af helbredet." 

Forskerne planlægger at undersøge hvad årsagerne til knogletabet kan være. Yu spekulerer i om de store ændringer i mave- og fedthormoner, som forekommer næsten umiddelbart efter fedmekirurgi, kan påvirke knoglerne.