Brunt fedt sikrer en bedre blodsukkerkontrol og insulinfølsomhed, der kan begrænse risikoen for at udvikle diabetes 2.

Brunt fedt beskytter mod diabetes

Brun fedt sikrer en bedre kontrol af blodsukkeret og en højere insulinfølsomhed, som reducerer risikoen for at få diabetes 2.

 

Det viser en ny undersøgelse fra University of Texas Medical Branch i Galveston, hvor forsøg med mænd, der blev udsat for mild kulde viste sig at mængden af brunt fedt ikke bare har betydning for insulinfølsomhed og blodsukkerkontrol, men også sikrer en bedre forbrænding af fedtdepoter. 

Deres resultater tyder på, at det brune fedts evne til bedre at regulere blodsukker, kan være et potentielt medicinsk våben mod diabetes. 

"Vi har påvist, at udsættelse for mild kulde øger hele kroppens energiforbrænding, øgede fjernelsen af glukose fra blodomløbet og forbedrede insulinfølsomheden hos mænd med de største mængder brunt fedtvæv," siger Labros Sidossis, der er professor i Intern Medicin ved universitetets Division of Geriatric Medicine. 

"Disse resultater understøtter den opfattelse, at brunt fedtvæv kan bekæmpe fedme og diabetes hos mennesker." 

En af de mange negative helbredsvirkninger af for meget hvidt fedtvæv er nedsat insulinfølsomhed, hvilket er en væsentlig årsag til diabetes.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Diabetes, er baseret på en sammenligning af raske mænd med enten høje eller lave niveauer af brunt fedtvæv og deres energiforbrug i hvile, glukoseniveuer og insulinfølsomhed. Disse mænd blev placeret under enten normale temperaturforhold eller blev udsat for mild kulde i fem til otte timer. 

Samtidig indsamlede forskerne blod- og udåndingsprøver for at analyserer ændringer i glukose- og insulin-koncentrationer, hormon ændringer, kroppens iltforbrug og produktion af kuldioxid. De tog også ivævsprøver af brunt og hvidt fedt for at analysere forskelle i cellulær energiproduktion og genaktivitet. 

"Det viser sig, at når brunt fedtvæv aktiveres af mild kulde kan det øge energi- og kalorieforbrændingen. Det er gode nyheder for overvægtige og fede mennesker," siger Sidossis. 

"Af endnu større klinisk betydning kan være den konstatering, at brunt fedt hjælper kroppen med at regulere blodsukkeret mere effektivt. Dette er en fantastisk nyhed for mennesker med insulinresistens og diabetes og kan betyde, at brunt fedt kan vise sig at være et vigtigt anti-diabetisk fedtvæv."

 

 

Tags: brunt fedt, blodsukker, diabetes, insulin

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?