Dit taljemål afhænger af bifidobakterier

Kraftigt overvægtige og diabetikere har en anderledes sammensætning af ​​deres tarmflora end raske mennesker.

 

Det viser en nyligt præsenteret undersøgelse på årsmødet for International Society of Endocrinology and Endocrine Society o Chicago.

Undersøgelsen underbygger andre nylige rapporter, som har fundet en sammenhæng mellem fedme og specifikke bakteriearter i det menneskelige fordøjelsessystem.

"Tarmens mikroflora kan anvendes som en vigtig markør for at bestemme risikoen for stofskiftesygdomme som fedme og diabetes eller også kan det blive et mål for behandlingen af dem," siger undersøgelsen chefforsker dr. Yalcin Basaran, der er endokrinolog fra Gulhane Military Medical Academy School of Medicine i Ankara, Tyrkiet.

Det menneskelige fordøjelsessystem indeholder anslået 10-100 billioner bakterier og andre mikroskopiske organismer fordelt på mindst 160 forskellige organismer. Nogle forskere mener nu, at tarmfloraen medvirker til svage betændelsestilstande, der kan påvirke kropsvægt og glukose stofskiftet.

Taljemål påvirkede bifidobakterier

Den tyrkiske undersøgelse omfattede 27 svært overvægtige voksne (20 mænd og syv kvinder), hvis BMI oversteg 35, samt 26 voksne (18 mænd og otte kvinder) med nydiagnosticeret type 2-diabetes. Derudover deltog 28 raske forsøgspersoner (22 mænd og seks kvinder) som kontrol.

Alle deltagere var mellem 18 og 65 år, der alle afgav afføringsprøver. Ingen af ​​deltagerne havde taget antibiotika inden for de seneste tre måneder, og ingen tog medicin på tidspunktet for undersøgelsen.

Analysen af deres afføring viste, at flere af de mest almindelige typer af bakterier i tarmen var til stede på betydeligt lavere niveauer hos de fede og diabetikerne i forhold til den raske kontrolgruppe. De overvægtige deltagere havde mellem 4,2 til 12,5 procent færre bakterier og diabetikerne 10-11,5 procent færre.

Desuden viste en statistisk analyse, at bakterie-antallet var relateret til visse metaboliske variabler. Det gjaldt BMI og hæmoglobin A1c, der måler blodsukkerkontrollen over de seneste tre måneder, påvirkede antallet af de mest almindelige tarmbakterie kaldet Firmicutes. Taljemålet og hæmoglobin A1c påvirkede niveauet af en anden bakterieart - de kendte bifidobakterier. Endelig påvirkede både vægt og fastende blodsukkerniveau en tredje art - Clostridium leptum.

"Yderligere undersøgelser skal udføres for at afgøre om ændringerne i tarmens mikroflora er en årsag eller et resultat af stofskiftesygdomme," siger Basaran.

"Ændringer af tarmbakterier kunne være en ny måde at håndtere fedme og type 2-diabetes."

 

Tags: diabetes, tarmbakterier, fedme

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?