Omkring 25 procent af alle fede er ikke ramt af de stofskifteproblemer som diabetes eller hjertekarsygdomme. De er tilsyneladende beskyttet mod sygdomme, der normalt følge med fedme.

Man kan godt være fed og sund

Selv om man er fed behøver man ikke at være usund - i hvert fald ikke i forhold til stofskifte-relaterede problemer som diabetes og hjertekarsygdomme.

 

Normalt betragtes fedme som et tegn på sygdom og tidlig død, men faktisk synes op mod 25 procent af fede mennesker at være usårlige overfor de normale sygdomme, der følger med den kraftige overvægt som svarer til et BMI over 30.

En ny undersøgelse offentliggjort i Journal of Clinical Investigation tyder på, at nogle fede mennesker kan være beskyttet mod disse stofskifteproblemer når de tager på i vægt.

Forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis i Missouri rekrutterede 20 overvægtige deltagere, der blev bedt om at tage 7 kilo på i løbet af nogle måneder.

Forskerne målte deres evner til at regulere blodsukker, ligesom deres leverfedt insulifølsomhed og kopssammensætning blev målt før og efter forsøget.

Deltagerne tog på ved at spise på fast-food restauranter udvalgt af forskerne på grundlag af restauranternes opgørelse af ernæringsmæssige oplysninger og ensartede portionsstørrelser. Deltagerne spiste desuden under opsyn af en diætist.

Resultaterne viste at de deltagre, der havde en normal stofskifte-profil før undersøgelsen, også havde en normal profil efter at de havde taget 7 kilo mere på i vægt.

Men de overvægtige, hvis stofskifte-profil var unormal før forsøget, fik en markant forværring af deres stofskifte-profil efter at have taget de ekstra kilo på.

"Denne forskning viser, at nogle fede mennesker er beskyttet mod de negative metaboliske virkninger af moderat vægtøgning, mens andre er disponeret for at udvikle disse problemer," forklarer seniorforsker Dr. Samuel Klein, der er professor i medicin og ernæringsvidenskab og direktør for Washington University Center for Human Ernæring.

"Denne observation er klinisk vigtig fordi omkring 25 procent af fede mennesker ikke har stofskifte-problemer. Vores data viser, at disse mennesker forbliver metabolisk normale, selv efter at de tager ekstra vægt på."

Forskerne fik identificeret nogle faktorer, der adskiller de metabolisk normale fede deltagere fra deltagerne med metaboliske problemer.

En af disse centrale faktorer var ophobning af fedt inde i leveren hos mennesker med unormal metabolisme - folk med normalt stofskifte havde ikke disse fedtophobninger.

Også deltagerne med normalt metabolisme havde flere aktive gener, der regulerer produktion og akkumulering af fedt end deltagere med unormal metabolisme. Denne genaktivitet øgedes, da de metabolisk normale deltagere tog på i vægt, mens deltagerne med unormal metabolisme ikke havde nogen øget genaktivitet.

Forskerne vil nu analysere fedt, muskler og levervæv hos slanke og fede mennesker for bedre at forstå de mekanismer, der ligger til grund for, at nogle personer - og ikke andre - er beskyttet mod metaboliske problemer.

Dr. Klein siger, at de håber at finde ud af, om det er genetik, specifik mad, fysisk livsstil, følelser eller måske tarmfloraen, der afgør om fedme medfører sygdomme hos nogle mennesker, men ikke hos andre.

 

 

Hvad mener du? Del din mening herunder!

Tags: diabetes, prædiabetes, stofskiftet, fedme, hjertesygdom

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?