Kaloriefattig diæt reducerer søvnapnø

Spiser du færre kalorier kan du forbedre din søvnapnø - og samtidig reducere dit blodtryk.

 

Det viser en ny undersøgelse præsenteret på American Heart Association's High Blood Pressure Research Scientific Sessions 2014, hvor forskere præsenterede resultaterne af et 16 uger langt forsøg med 21 fede mennesker, der led af søvnapnø. 

Mennesker med søvnapnø kan opleve pauser i vejrtrækning fem til 30 gange i timen eller mere, mens de sover. Det forhindrer en rolig søvn og er forbundet med forhøjet blodtryk, arytmi (unormal hjerterytme), slagtilfælde og hjertesvigt. 

De 21 fede mennesker mellem 20-55 år blev opdelt i to grupper, hvor den ene blev instrueret af forskerne til at reducere deres kalorieindtag med 800 kalorier om dagen, mens den anden gruppe fortsatte deres nuværende kost.

Forskerne konstaterede at deltagerne i den kalorie-begrænsede gruppe havde færre pauser i vejrtrækningen når de sov, et lavere blodtryk, højere ilt-indhold i blodet og en større reduktion i kropsvægt. 

"Denne undersøgelse tyder på, at moderat begrænsning af energi-indtaget ikke blot kan reducere kropsfedt, men også sværhedsgraden af ​​obstruktiv søvnapnø hos overvægtige patienter," siger dr. Marcia R. Klein, der er medforfatter af undersøgelsen og adjungeret professor ved Institut for Anvendt Ernæring ved Rio de Janero State University i Brasilien.

"Så moderat kalorie-begrænsning hos disse patienter har potentialet til at reducere deres risiko for hjertekar-problemer". 

"Vægttab er højst sandsynligt nøglen til alle forbedringerne i den kalorie-begrænsede gruppe. En større reduktion i det systoliske blodtryk kan delvist forklares ved den reduktion i kropsvægt, der medførte reduktionen i obstruktiv søvnapnø og det sympatiske nervesystems aktivitet."

Det systoliske blodtryk er det øverste tal i en blodtryk læsning, som måler den kraft blodet presses ud i arterierne med, når hjertet er sammentrukket.

 

 

Tags: kaloriefattig diæt, blodtryk, søvnapnø

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?