Flertallet af amerikanske kvinder dyrker ikke motion i fritiden. For tyve år siden gjaldt det under 20 procent af kvinderne. Tallet er ikke bedre hvad mænd angår.

Du spiser ikke for meget, men sidder for meget ned

Det er ikke fordi du spiser for meget at du er blevet overvægtig eller fed. Det er fordi du sidder for meget ned.

 

I hvert fald hvis man kan overføre resultaterne af en amerikansk undersøgelse af sammenhængen mellem overvægt og livsstil til danske forhold og dit liv.

Undersøgelsen konkluderer nemlig at den enorme fedmeepidemi, der har ramt USA ikke skyldes, at folk spiser for meget, men at de fysisk er for stillesiddende.

Konklusionen er baseret på en analyse af data fra National Health and Nutrition Examination Survey (NHANES) og er offentliggjort i The American Journal of Medicine, hvor forskerne viser, at der i de seneste 20 år har der været et kraftigt fald i fysisk træning sammenfaldende med en stigning i den gennemsnitlige BMI, selvom kalorieindtaget er forblevet stabilt. 

Forskere antager, at et landsdækkende fald i fysisk aktivitet i fritiden, især blandt unge kvinder, kan være årsag til den stigende tendens til fedme. 

Forskerne fra Stanford University opdagede, at antallet af amerikanske voksne kvinder, der ikke deltog i nogen fysisk aktivitet voksede fra 19,1% i 1994 til 51,7% i 2010. 

For mænd er antallet steget fra 11,4% i 1994 til 43,5% i 2010.

I den samme periode er det gennemsnitlige BMI steget over hele linjen, mem med den mest dramatiske stigning blandt unge kvinder i 18-39 års alderen. 

"Disse ændringer er indtruffet i forbindelse med betydelige stigninger i andelen af ​​voksne, der ikke dyrker fysisk aktivitet, og uden at der er sket væsentlige ændringer i befolkningens gennemsnitlige daglige kalorieindtag," konstaterer undersøgelsens chefforsker dr. Uri Ladabaum, der er lektor i medicin (gastroenterologi og hepatologi) på Stanford University School of Medicine. 

Undersøgelsen så på eskaleringen af ​​fedme i forhold til både motion og kalorieindtag. Selvom forskerne erkender at de ikke har undersøgt ændringer i hvilke typer fødevarer, der er blevet spist, pointerer de, at det samlede daglige indtag af kalorier, fedt, kulhydrater og proteiner ikke har ændret sig væsentligt i løbet af de sidste 20 år, men alligevel fortsætter fedmen blandt amerikanerne med at stige.

Forskerne undersøgte også stigningen i abdominal fedme (mavefedt), som er en uafhængig indikator for dødelighed selv blandt mennesker med normal BMI. Abdominal fedme er defineret ved taljemål på over 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd. Data viste, at det gennemsnitlig taljemål er steget med 0,37% om året for kvinder og 0,27% om året for mænd. Ligesom stigningen i den gennemsnitlige BMI var kvinder også hårdest ramt af abdominla fedme. 

"Forekomsten af ​​abdominal fedme er steget blandt normalvægtige kvinder og overvægtige kvinder og mænd," bemærker Dr. Ladabaum.

"Det er stadig til diskussion, om overvægt alene øger dødsrisikoen, men udviklingen i abdominal fedme blandt overvægtige er bekymrende i lyset af de risici der er forbundet med øget taljemål uafhængigt af BMI." 

Undersøgelse viste, at mere end 50% af folk i den arbejdsduelige alder i otte demografiske undergrupper baseret på køn alder og race ikke dyrkede nogen form for fysisk aktivitet. 

Det nedenstående skema viser resultaterne og fremhæver forskellene mellem 1994 undersøgelsens resultater, og dem, indsamlet i 2010 (omend med lidt forskellige undersøgelsesmetoder). Ifølge disse data rapporterer kvinder og sorte samt mexicansk-amerikanske kvinder i særdeleshed den største nedgang i motion. 

Selv om øget kalorieindtag ofte får skylden for den stigende grad af fedme viste undersøgelsen ingen sammenhæng.

"Vores resultater støtter ikke den populære opfattelse, at stigningen i fedme i USA primært skyldes et konstant stigende dagligt kalorieindtag," konkluderer Dr. Ladabaum.

 

 

 

Tags: kalorier, motion, BMI

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?