Mænd og kvinder har forskellig fedtsyresammensætning i hjernen og det kan være en forklaring på at mænd har sværere ved at klare fedtholdig mad.

Fedt mere farligt for mænd

Mænds hjerner reagerer måske anderledes end kvinders på fedt og risikerer derfor oftere at blive ramt af sygdomme.

 

Det er det nye overraskende resultat af en undersøgelse fra Johns Hopkins University Bloomberg School of Public Health i Baltimore, USA, hvor forskere har konstateret at der ikke bare er forskel i fedtsyresammensætningen på mænds og kvinders hjerner, men at hanmus, der fik ændret deres fedtsyresammensætning til niveauet for en hunmus blev mindre syg.

Resultaterne kan være med til at forklare forskellene på hvordan fedme påvirker kvinder og mænd -  kvinder før overgangsalderen klarer overvægt bedre end mænd gør - og kan betyde at kostråd bør gøres mere køns-specifikke, påpeger forskerne i tidsskriftet Cell Reports, hvor deres undersøgelse er offentliggjort. 

"Vores resultater tyder på, at hanner og hunner reagerer forskelligt på et højt fedtindhold i kosten," siger Deborah Clegg fra Cedar-Sinai Diabetes And Obesity Research Institute i Los Angeles. 

"Dataene tyder på, at det sandsynligvis er 'ok' for kvinder lejlighedsvist at nyde et fedtrigt måltid, hvor det ikke kan anbefales for mænd. 

"Den måde, vi behandler patienter og giver kostråd bør ændres. Vi skal måske være mindre bekymret over, at en kvinde lejlighedsvis spiser en hamburger, mens vi kun endnu kraftigere kan opfordre mænd til at holde igen, især hvis de allerede har sygdomme som hjertesygdom eller type-2 diabetes. "

Inflammation i fedtvæv

Tidligere data fra bl.a. Cleggs team har antydet, at betændelse i hjernen er bundet til overspisning, forhøjet blodsukker og øget inflammation i fedtvæv og andre dele af kroppen. Denne inflammation kan måske udløses hos mænd bare ved et hurtigt fedtrigt måltid eller snack. 

Forskerne siger, at de oprindeligt var chokeret over at opdage, at mandlige og kvindelige hjerner er forskellige i deres fedtsyresammensætning. og da de manipulerede hanmus hjerner til at få en fedtsyreprofilen som en hunmus, kunne de konstatere, at disse mus blev beskyttet mod de skadelige virkninger af en kost med et højt indhold af fedt. 

Når hanmus hjerner kom i en inflammatorisk tilstand efter at have spist en kost med et højt indhold af fedt, havde de også fået nedsat hjertefunktion på en måde, hundyr i undersøgelsen ikke havde. Disse kønsforskelle i hjernens reaktion på fedt er relateret til forskelle mellem kvinder og mænd i østrogen og østrogen-receptor status. 

Clegg siger, at hendes hold nu arbejder på en måde at finde ud af, om museresultaterne også gælder for mennesker. Hvis de gør det, vil der være nogle meget umiddelbare praktiske konsekvenser for, hvad mænd og kvinder bør spise. 

"Vi har altid tænkt at ernæringsråd og vores farmaceutiske tilgang skulle være de samme for alle," siger Clegg. 

"Men vores data begynder at antyde, at kønsforskelle bør medregnes - og mænd bør overvåges nøjere for fedt indtag og inflammation end kvinder."

 

 

Hvad mener du? Del din mening herunder!

Tags: fedt, hjernen, kønsforskelle, inflammation

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?