Det nye middel mod dobbelthager er foreløbig kun godkendt i USA.Det nye middel mod dobbelthager er foreløbig kun godkendt i USA.

Medicin kan fjerne dobbelthager

Er du træt af dine dobbelthager, så glæd dig over, at der er - ganske vist lang - udsigt til at du kan få dem fjernet med en indsprøjtning.

 

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har nemlig netop godkendt et middel mod dobbelthager kaldet Kybella, der skal sprøjtes ind i fedtrig underhud.

Midlet i Kybella er deoxycholsyre, der i forvejen produceres i kroppen og hjælper med at absorbere fedtstoffer. Når det injiceres i væv ødelægger det fedtcellers cellemembran, men også andre andre celler, eksempelvis hudceller, hvis det gøres forkert. Derfor er midlet kun godkendt mod dobbelthager.

"Behandling med Kybella bør kun udføres af professionelle og patienterne bør fuldt ud forstå de risici, der er forbundet med brug af stoffet, før man overvejer behandling," siger dr. Amy G. Egan fra FDAs forskningsafdeling.

"Det er vigtigt at huske, at Kybella kun er godkendt til behandling af fedt under hagen, og vi ved ikke, om Kybella er sikker eller effektiv uden for dette område."

Proceduren i forbindelse med indsprøjtningerne er dog relativt omfattende og gør måske en fedtsugning mere attraktiv.

Patienterne kan få op til 50 injektioner i en enkelt behandling, som skal gentages op til seks gange med mindst en måneds mellemrum.

Sikkerheden og effektiviteten af ​​Kybella til behandling af submental fedt blev konstatere i to kliniske undersøgelser med 1.022 voksne deltagere, der havde moderat eller meget store dobbelthager. Deltagerne fik enten Kybella eller placebo i op til seks behandlinger.

Kybella kan have alvorlige bivirkninger, herunder nerveskade i kæben, der kan resultere i et skævt smil eller svage ansigtsmuskler. Der kan også opstå problemer med at synke. 

De mest almindelige bivirkninger er hævelser, blå mærker, smerte, følelsesløshed, rødme og områder med hårdt væv i behandlingsområdet.

I USA forventes det at indsprøjtninger bliver givet af dermatologer eller plastik-kirurger, der har indgående kendskab til behandling af hud- og fedtproblemer.

Om danskere får muligheden er et godt spørgsmål. Midlet skal i så fald først godkendes af det europæiske medicinagentur EMA.

Så medmindre du vil rejse til USA i et halvt år, så må du dog foreløbig væbne dig med tålmodighed.

Tags: fedtceller, dobbelthager, Kybella

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?