Du kan udsætte forværringen af kolesteroltallet med op til 15 år, des mere motion, du dyrker i den første halvdel af livet.Du kan udsætte forværringen af kolesteroltallet med op til 15 år, des mere motion, du dyrker i den første halvdel af livet.

Derfor er motion måske vigtigst i de yngre år

Dit kolesterol-tal stiger gradvist fra 30-års alderen indtil midalderen, men du kan udsætte tidspunktet med 15 år ved at holde dig i god form.

 

Både det total kolesterol inklusive det såkaldt dårlige kolesterol stiger indtil midalderen og øger risikoen for hjertekar-problemer og tidlig død. Efter midalderen falder kolesterol-tallet igen, men det kan være både for sent og for lidt.

Men ifølge en ny undersøgelse fra Arnold School of Public Health ved University of South Carolina kan man udsætte forhøjelsen af kolesteroltallet med 15 år, hvis man har let ved at sende ilt til musklerne - og musklerne har let ved at bruge ilten - under træning.

Det er det vi på godt dansk kalder at være i god form. At man f.eks. kan løbe i et højt tempo uden at gå død (altså i overført betydning).

Undersøgelsen kan måske forklare hvorfor det ifølge flere undersøgelser ikke ser ud til at påvirke dødeligheden nævneværdigt, at dyrke motion efter vi har passeret midalderen.

Undersøgelsen er baseret på en over 35-årig lang undersøgelse mellem 1970 og 2006 af næsten 11.500 mænd, der blev testet på et løbebånd gennemsnitligt 3,5 gange i løbet af undersøgelsen, som er offentliggjort i Journal of American College of Cardiology.

God form er selvfølgelig afhængig af motion eller fysisk aktivitet og er beviseligt med til at reducere risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde og andre sygdomme og samtidig forbedre hjerte- og lungefunktion.

Det er almindeligt for kolesteroltallet at stige indtil omkring midalderen og derefter falde. Tidligere undersøgelser har vist, at højt indhold af kolesterol i blodet er vigtige risikofaktorer for kronisk hjertesygdom, men der er også tegn på, at fysisk aktivitet kan bidrage til at forbedre fedtindholdet.

"Aldersrelaterede ændringer i kolesterolniveau er normalt ugunstige," siger dr. Xuemei Sui fra Arnold School of Public Health ved USC og en af undersøgelsens forfatter. 

"Vores undersøgelse har forsøgt at afgøre, hvordan kardiorespiratorisk fitness kuan ændre aldersudviklingen af lipider (fedtstoffer, red.) og lipoproteiner hos raske mænd."

Lipoproteiner er de proteiner, der fører godt og dårligt kolesterol rundt i kroppen.

Forskerne konstaterede, at total kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider alle forøges op til en vis alder, og derefter faldt, mens det omvendte var tilfældet for HDL, kendt som det gode kolesterol. Mænd med lavere kardiorespiratorisk fitness-niveau havde en højere risiko for at udvikle forhøjet kolesterol i deres tidlige 30'ere, mens mænd med høj kardiorespiratorisk fitness-niveau udsatte denne udvikling indtil midten af ​​40'erne. Derudover havde mænd med lav kardiorespiratorisk fitness-niveau unormalt lave HDL-niveauer omkring begyndelsen af ​​20'erne og midten af ​​30'erne, mens mænd med højere kardiorespiratorisk fitness-niveau havde normale HDL-nioveauer i hele perioden.

"Disse resultater tyder på, at en forbedring af det kardiorespiratoriske fitness-niveau kan sinke udviklingen af ​​dyslipidæmi (for lidt eller for meget fedt i blodet, red.)," siger dr. Yong-Moon Mark Park, hovedforfatter på undersøgelsen.

 

Tags: motion, kolesterol, LDL, slagtilfælde, HDL, åreforkalkning

Like og del artiklen
Fed viden eller bare for tyndt?